Simone Malou

2018 – Thank you, next

I dag er det den 29.12.18 og som året lakker mod enden, sætter det tanker i gang hos mig, som altid. This year. Har det været godt? not really. Har det været dårligt? thats a no. Jeg har lidt svært ved at sætte en finger på, hvad det præcist er, men min følelser omkring 2018 er egentlig sådan lidt meh.

Året startede ud med en skøn Januar, hvor jeg blev færdiguddannet og brugte en helt masse tid med skønne venner. Det tegnede sig til et godt år, men da jeg aller mindst havde ventet det, i slutningen af Februar, faldt min verden sammen og i 6 måneder, var jeg næsten ikke i stand til at rykke mig selv udenfor min dør. Fuck.

Foruden at jeg ikke kunne holde kontakten til mine dejlige venner, ikke kunne opretholde min blog, min insta, ikke kunne sammensætte et outfit der ikke var mit vanlige joggingtøj og ikke passe på mig selv på nogen måde, så var det værste realitionen af at jeg var langsomt men sikkert mistede mig selv og alt hvad jeg var. Jeg havde ingen drømme, ingen motivation what so ever til at gøre noget som helst. Jeg vågnede, gik med Gunnar og faldt i søvn igen ligeså hurtigt. Jeg sov hver dag, hele dagen og hele natten. Jeg så hele mit liv, sive ud af hænderne på mig, og værst af alt; jeg var hamrende ligeglad.

Det var en hård periode, men jeg tror den var vigtig for mig. Jeg tror den var vigtig fordi at jeg her på den anden side har fundet svar på rigtig mange af de ting, jeg før søgte svaret efter. Fordi at jeg her på den anden side, sidder med en følelse af enorm ro, balance og velvære.

Det var i sommermånederne at det begyndte at gå bedre. Jeg begyndte så småt at udfolde mig lidt mere igen på mine medier, jeg tog med til events og hyggede igen med venner og veninder. Jeg fandt ro i at være mig selv, og at være tilstede i mit eget liv. Jeg har altid haft en super nederen tendens til at gemme mig væk fra omverdenen, fordi jeg var så bange for at være i den og være mig, i den. Sådan en usikker, urolig følelse af ikke at passe ind og være i vejen. Som et lynslag forsvandt den følelse, og blev erstattet med ro.

Jeg kan ikke fortælle hvad der præcist gjorde at jeg bouncede back eller hvordan, for jeg aner det ikke. Jeg vågnede bare op en morgen og satte mig til at lave en planche over hvad jeg gerne ville med mit liv (som i karton, klippe klistre og hele skidtet) og så gik jeg igang med at finde vejene til mine mål. Jeg er ikke i tvivl om at det har været altafgørende at jeg har haft min kæreste Niko, til at kæmpe for mig og mit liv, mine venner, familie og lille Gunnar.

Efteråret blev min rigtige start på året tror jeg, for det var her alt begyndte at falde på plads, og jeg igen kunne åbne øjnene og se verden for mig. Jeg turde at være mig. Helt som jeg er, uden filter og murer omkring mig og det skabte den ro, jeg har længes efter så længe jeg kan huske. I sidste ende gav det pote, og jeg fik taget et kæmpe skridt op ad karrierestigen da jeg blev ansat hos Novoti som Talent Scout og Social Media Manager – en stilling jeg har drømt om siden altid – det er så vildt.

Nu er der et nyt år på vej og jeg glæder mig helt vildt. Jeg kan mærke i mit indre at det kommer til at være et vildt år, og jeg vil med min nye stilling, nye muligheder og ro i sindet tænke tilbage på 2018 og sige Thank you, Next <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.