Hudpleje, Nyheder

Anmeldelse: Sard Kopenhagen Micellar Cleansing Oil

Reklame

Sard Kopenhagen Micellar Cleansing Oil Sard Kopenhagen Micellar Cleansing Oil

Sard Kopenhagen Micellar Cleansing Oil

Jeg er næsten lige begyndt at teste denne nyhed fra Sard Kopenhagen, men jeg kunne simpelthen ikke vente med at dele mine tanker om den med jer, for det her produkt gav mig virkelig en wow-feeling, første gang jeg brugte det, og jeg er super imponeret over, hvad den indtil videre har gjort for mig.

Sard Kopenhagen Micellar Cleansing Oil er et to-faset renseprodukt, der både plejer og renser huden. Jeg har altid undgået olierens, da jeg aldrig har haft den der ‘rene’ fornemmelse efter brug, og jeg kan altså bedst lide, når jeg virkelig kan mærke, at dagen er blevet vasket væk fra ansigt. Alligevel blev jeg lidt nysgerrig på den her nyhed.

En ren følelse

Det første jeg lægger mærke til er at min hud faktisk føles ren! whaaat? Det har jeg aldrig oplevet før med en olierens, og ikke nok med at min hud føltes lækker ren, så var den også blød og lækker, og jeg havde ikke den der ekstreme træng til hurtigt at få min serum og creme på, som jeg ellers får efter rens (life with dry skin) – Olien renser min hud helt fri fra makeup og den gør det hurtigt og effektivt, så point for det.

Kamilleblomstvand og sød mandelolie

Sard Kopenhagen Micellar Cleansing Oil indeholder blandt andet:

  • Kamilleblomstvand, fugter og beroliger huden
  • Sød Mandelolie, fjerner fedt og snavs i dybden, samt tilfører, binder og bevarer fugten i huden
  • Sorbitol, sukkerstof som tilfører, binder og bevarer fugt i huden
  • Rosengeranium, stimulerer cellefornyelsen og er antibakteriel

Alle, helt naturlige ingredienser, hvilket jeg er begyndt at holde af, efter jeg fik perioral dermatit. Hvis du synes det lyder spændende, kan Sard Kopenhagen købes i Magasin, eller online her og koster 155 kr.

Kys for nu

*Indlægget er sponsoreret i form af, at denne anmeldelse er baseret på et produkt, jeg har modtaget som gave fra brandet og er blevet glad for. Jeg har med andre ord ingen økonomisk interesse i dette indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *